Velkomst
Formål
Juniorleder
Juniorafdelingen
Aktiviteter

Juniorafdelingen
Årsberetning for Juniorafdelingen 2005-2006.

Også i år kan jeg starte denne beretning på en positiv måde.

Vi have i efteråret to elever til den praktiske eksamen til det blå duelighedsbevis. Camilla og Hans klarede skærene i fin stil.
Der var god vind på dagen. Det blæste mellem 5 og 8 m/sek. Så denne gang fik Harry at se, at det er rigtigt at vi øver os.
Alle manøvrerne blev iagttaget fra Anette.
Camilla og Hans bestod begge to den praktiske del.
Det betød for Camilla, at nu var det blå duelighedsbevis i hus, da både den teoretiske og den praktiske eksamen var bestået.
Hans derimod skulle lige bestå den teoretiske eksamen her i vinters.
Det var heller ikke noget problem, så Hans kan også kalde sig for bådfører her fra foråret af.
Tillykke til jer begge to, jeg håber at i kommer mange timer på vandet i år.

Efteråret bragte os til Furresøen til vintertræning.
Camilla og Theis var flittige deltagere.
Beretning fra de enkelte sejladser kan ses på vores hjemmeside.
Da vi var færdige på Furresøen, tog vi til Rungsted og trænede.
Her kom vi i fint selskab. DS var arrangør, og der var olympiske kandidater med.
Det var ikke noget der imponerede os, så vi gik på med krum hals.
Det lykkedes da også en enkelt gang, at få lov til at runde som første båd i en af sejladserne.
Det varede dog kun kort, da vi lige mangler den nødvendige rutine sammen.
Men den kan vi jo nå at bygge i den kommende sæson.

Det var samtidigt debut for vores indkøb af traileren.
Jeg kan kun takke bestyrelsen og Bamse fonden endnu en gang, for at give os den mulighed for at komme til stævner.

Båden var tilbage i midten af december, hvorfra vi siden har holdt vinterpause.

Så er det med stor beklagelse, at jeg må meddele, at David har meldt fra som junior leder.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til, at takke David for det store arbejde han har udført.
Det er så vel administrativ, som det rent praktiske i klubben.
David har du lyst, er du velkommen tilbage.

Hvis der er nogen der kunne tænke sig at hjælpe med Junior gerningen, er i meget velkomne til at kontakte mig.
Der er rigeligt arbejde til 2 personer.

I 2007 er der kapsejladser omkring os i Ynglinge klassen her på Sjælland.
Lige nu er planen, at vi skal deltage i nogle af dem.
Vi skal lige have hevet presenningerne af, så må vi se, hvad det kan blive til for ture.

God vind til alle. Morten Halberg Juniorleder